KVINDEN BAG
September Seventeen

Mit navn er Michelle Faust Berthels – Holistic Health Mentor & Lifestyle Coach, yogalærer og hverdagsnyder. Jeg tror på, at det bedste i livet ofte findes i hverdagens små øjeblikke og jeg øver mig personligt i, at gøre flere af de ting, der får mig til at trække lidt ekstra på smilebåndet.

Hver dag guider, støtter og inspirerer jeg kvinder til at lære sig selv bedre at kende, slippe skavanker og ubalancer og sidst, men ikke mindst, at genfinde glæde, balance og styrke i både krop og sind.

Holistisk Health Mentor

Min store passion og mission er at hjælpe kvinder med fysiske og mentale ubalancer, helbredsmæssige udfordringer og til at finde den vibrerende glæde i livet, i hverdagen og ikke mindst i sig selv. Mit fokus er derfor, at finde frem til årsagen, frem for blot at behandle symptomerne.

Jeg er uddannet yogalærer, har læst ernæring og sundhed og er lige nu i gang med en lægeeksamineret Health Mentor uddannelse. Derudover har jeg en række kurser inden for selvudvikling, coaching, massage, kosttilskud og naturlig medicin, hormonterapi, anatomi og bevægelseslære bag mig.

Mit hjerte brænder for at hjælpe andre mennesker til at finde glæde i livet, i hverdagen og ikke mindst i dem selv. I mange år har jeg været inde og ude af slankekure på grund af overvægt, slidt mine ben op i hverdagens hamsterhjul og proppet mig selv med fødevarer og hudplejeprodukter, der langsomt har ætset min krop indefra. Lige indtil min krop og mit sind i 2011-2012 sagde stop og jeg gik ned med stress og depression. Angsten tog over og selv simple ting som at vaske et krus op eller gå i bad blev kæmpe dagsprojekter for mig. Der blev jeg pludselig bange. Fra den tid og til nu har jeg været på en vildt transformerende og helende rejse, hvor noget af det allervigtigste og samtidig allersværeste har været, at tage mig af mig selv først.

Jeg har selv gået hele vejen fra syg til helbredt og kureret mig selv for angst, depression, overvægt, stress, ustabilt blodsukker og stærke cravings, nedsat kropslig bevægelse, humørsvingninger, fordøjelsesproblemer, akne, celleforandringer, fødevareintolerencer, oppustet mave, humørsvingninger, nedtrykthed og manglende lyst til livet.

Som holistisk behandler anerkender jeg, at krop og sind hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden. Det vil sige, at jeg vejleder i og lærer mine klienter at forstå sammenhængen mellem sindet (tanker, følelser, livsstil og historie) og kroppen (kost, hud og kropslig bevægelse). Så snart du lærer at mærke hele dig selv og forstå, hvad din krop fortæller dig, så kan vi finde frem til årsagen. Du er nemlig den, der kender din egen krop bedst – nogle gange skal vi bare have hjælp og de rigtige redskaber til at forstå kroppens budskaber og det er her, at jeg kan hjælpe dig. Jeg tror på, at man kun får smidt de udfordringer i hovedet, som man kan klare og at alt er muligt. Sammen kan vi ændre din situation, optimere dit helbred og sidst, men ikke mindst, gøre dig glad – helt ned i maven – igen.

Uddannelser og kurser

  • Hatha og Vinyasa yogauddannelse
  • Ernæring og Sundhed
  • Lægeeksamineret Holistic Health Mentor
  • Kropsterapeutiske massageteknikker
  • Diverse selvudviklingskurser
  • Bevægelseslære og anatomi